Der kan findes rav ved alle vores kyster, men især ved den jyske vestkyst kan man ofte være heldig. Efter en storm eller kraftig blæst er det en god ide, at tage ud og prøve lykken. Rav er lettere end sten og bliver skyllet op på stranden sammen med det øvrige opskyl af tang og skaller. Det er i dette opskyl man skal lede.(også kaldet ravpindelag) Det er bedst når der er fralandsvand. Ved fralandsvand dannes der nemlig en modgående understrøm nær havbunden, der transporterer det lette rav ind på stranden.
Se efter mågerne
Hvis du er i
tvivl om, hvor
du skal lede
efter
ravpindelaget,
kan du prøve at
holde øje med
mågerne. I
ravpindelaget
kan man nemlig
også finde
sandorm og andre
bunddyr, som
mågerne æder. Er
det tydeligt, at
mågerne skriger
og dykker efter
et bestemt sted,
kan det betyde,
at ravpindelaget
er der.
Største chancer
i vinterhalvåret
Rav kan findes
hele året, men
langt det meste
rav findes i
vinterhalvåret.
Her er havet
koldest, og har
den bedste
opdrift til at
bære ravet ind
på stranden.
Kend dit rav
Rav kan
have forskellige
farver fra gult
til orangerødt.
En stor del af
det rav, der
findes herhjemme
er gulligt og
har altså ikke
nødvendigvis den
rødbrune farve
de fleste
forbinder med
rav.
Ravklumpens
historie.
Rav er hærdet
harpiks, der er
millioner af år
gammel.
Harpiksen er
træernes
forsvarsmiddel
mod skader og
angreb fra
f.eks. biller og
svampe. Et såret
nåletræ vil
bløde harpiks,
der bliver tykt
og klæbrigt når
det kommer i
forbindelse med
luften.
Rav er typisk
mellem 30-50
millioner år
gammelt, men der
kendes rav, der
er endnu ældre.
På Bornholm har
man fundet rav
der er 170
millioner år
gammelt og der
kendes rav, der
er op mod en
kvart milliard
år
gammel!Teoretisk
kan en dinosaur
for 75 millioner
år siden have
lavet en
sårskade på et
træ og derved
forårsaget at
træet begyndte
at bløde
harpiks. Noget
af harpiksen er
måske faldet ned
i skovbunden
eller i et
moseområde og
størknet. Senere
i historien er
havet rykket ind
og oversvømmet
den gamle
skovbund,
hvorved
harpiksen kom
under tryk fra
vandmasserne.
Millioner år
senere igen,
under istiden,
blev jord og
ismasser presset
mod vest til det
der i dag er
Danmark. Ravet
fulgte med. Det
rav vi i dag
finder langs
kysten –
opskyllet på
stranden,
stammer altså
fra urtidens
skove af
fyrretræer, der
voksede mod øst
for mange
millioner år
siden.